Skab et stabilt produktionsoutput og en effektiv og fleksibel drift
Et forudsigeligt og stabilt produktionsoutput er afgørende for, at du kan nå dine KPI’er.
Vi kan hjælpe dig med at realisere potentialet i produktionsprocesserne. Vores certificerede projektledere og konsulenter med stor ekspertise i produktion træder til med analyse og afdækning af potentiale, design og udvikling af løsninger samt implementering og idriftsættelse af de ændringer, der skal til for at optimere produktionen i din virksomhed.
Gennem vores +20 års erfaring med produktionsprojekter kender vi også til faldgruber, du bør undgå, samt de bedste og mest fremtidssikrede løsninger. Vi kan både hjælpe dig med at optimere din drift, implementere nye systemer og gøre din produktion klar til nye produkter. Alt det har vi erfaring med at gøre under igangværende produktion.
Case: Danish Crown sikrer stabil og fremtidssikker produktion
Danish Crown udskifter hjertet i produktionen på deres største slagteri med en avanceret MES-platform. En platform, der ovenikøbet skal udskiftes under igangværende produktion, uden at medføre driftsstop på fabrikken.
Vores services
Vi har den dybe forretningsforståelse og ekspertise indenfor:
Nye fabrikker og produktionsudstyr
Vi kan hjælpe din virksomhed med projektledelse ved etablering af nye fabrikker (green field), opgradering af eksisterende produktionsfaciliteter (brown field) eller implementering af nyt udstyr.
Vi sikrer, at projekterne gennemføres effektivt og til tiden, med fokus på optimering af både processer og kapacitet, så du opnår en fremtidssikret produktion med maksimal effektivitet og fleksibilitet.
Produktionsoptimering
Vi kan optimere din produktion med Lean og Shop Floor Management. Med Lean eliminerer vi spild, reducerer omkostninger og forbedrer produktiviteten ved at analysere processer, ventetider og ressourceudnyttelsen.
Med Shop Floor Management involverer vi medarbejdere på alle niveauer. Vi skaber en kultur med fokus på ansvarlighed og engagement, som ikke kun løser problemer hurtigt, men også løfter kvaliteten og øger produktiviteten.
MES (Manufacturing Execution System)
SCADA (Supervisory Control and Data Acquisition)
Med SCADA-systemer kan du overvåge og styre komplekse produktionsprocesser i realtid. Du opnår øget effektivitet, forbedret sikkerhed og bedre håndtering af nødsituationer. Samtidig får du værdifuld indsigt gennem datadrevet beslutningstagning, der kan optimere din produktion yderligere.
Vi tilbyder projektledelse fra start til slut, hvor vi sikrer en gnidningsfri implementering af SCADA-systemer, der er skræddersyet til dine behov.
Warehouse Management System (WMS)
Med WMS kan du håndtere udfordringer som stigende lagerkompleksitet, omkostninger og behov for øget sporbarhed og effektivitet. Du optimerer lagerstyringen, forbedrer nøjagtigheden og sikrer hurtigere ekspedition, samtidig med at du får bedre dataindsamling og rapportering.
Vi kan lede implementeringen af WMS, fra analyse af dine behov til fuld integration. Vores ekspertise sikrer, at dit lager bliver strømlinet og fleksibelt, så du kan imødekomme stigende efterspørgsel og komplekse logistikkrav.
NPI (New Product Introduction) & Technology Transfer
NPI og Technology Transfer sikrer en effektiv overgang fra produktudvikling til produktion. Med fokus på at optimere disse processer kan du accelerere innovation, forbedre vidensdeling og øge konkurrenceevnen. Effektive metoder inkluderer etablering af tværfaglige teams, udvikling af stærke teknologioverførelsesstrategier og investering i avancerede værktøjer.
Vi leder implementeringen af nye produkter og teknologier i din produktion. Vi optimerer processerne og med vores erfaring minimerer vi risici.
Lad os tage en uforpligtende snak om optimering af din produktion
Kontakt os
"Vi har virkelig været glade for samarbejdet med kaastrup|andersen under implementeringen af vores nye MES-løsning. Deres faglighed og projektledelse var helt i top, og det var afgørende for, at denne ”IT-hjerteoperation” lykkedes.
kaastrup|andersen forstod vores behov for at skifte vores MES under drift. Det lykkedes de med, og de formåede samtidig at skabe ro omkring det meget udfordrende projekt. Vi har sat stor pris på deres professionelle tilgang og den dedikation, de har lagt for dagen for at sikre, at processen blev så gnidningsløs som mulig".
Thomas Page Pedersen
Senior Director, Associated Domain Lead
kaastrup|andersen som din samarbejdspartner
Vi sammensætter et unikt team af projektledere og specialister baseret på dine behov og projektets omfang. De hjælper dig med at afdække, hvilke tiltag der skal til for at løse din udfordring.
Vores projektledere og specialister har lang erfaring inden for produktionsbranchen. De har derfor indgående kendskab til, hvad der skal til for at lede, optimere og implementere nye tiltag i en produktion, hvor leveringsevne, ressourceforbrug, omkostninger og kapacitet er vigtige faktorer at tage højde for.
Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak med dig om optimering af din produktion. Kontakt Thomas Tengstedt på +45 7027 7719 eller tte@kaastrupandersen.dk.