Præstér dit bedste med fremtidssikrede forretningsapplikationer
Dine forretningsapplikationer er rygraden i din virksomhed. Med opdaterede og fleksible systemer sikrer du det gode fundament for overblik, sikkerhed, effektivitet og i sidste ende din virksomheds succes.
Vi ved, det er en stor og vigtig opgave at skulle udvælge og implementere nye systemer eller optimere på eksisterende. Vores certificerede projektledere har stor ekspertise i at lede projekter og forandringer som disse og viser dig vejen, så du kan skabe resultater med fremtidssikrede systemer.
Vi ved også, at det kan være afgørende med en uvildig rådgiver, der agerer med fuld objektivitet, og som ikke er farvet af interne og eksterne interesser eller præferencer. Vi hjælper dig med at sikre, at dit nye system passer til din virksomhed – ikke omvendt.
Case: Innovativ produktionsvirksomhed får skalerbart ERP-system
SaltPower sikrer det rette system- og leverandørvalg med en grundig behovsafdækning. For at imødekomme stor vækst er det nødvendigt for SaltPower at implementere et nyt ERP-system, som kan understøtte den nuværende og fremtidige forretning. Sammen med SaltPower skræddersyr vi en plan, som imødekommer deres behov og deadlines.
Vores services
Vi har den dybe forretningsforståelse og ekspertise indenfor:
Enterprise Resource Planning (ERP)
At udvælge og implementere et nyt ERP-system er en kompleks proces, der kræver både strategisk overblik og dybdegående indsigt. Med vores hjælp kan du skabe et intelligent fundament, der optimerer dine forretningsprocesser og indfrier virksomhedens fulde potentiale.
Vi tilbyder projektledelse fra start til slut – fra analyse af processer og behov til leverandørvalg, systemimplementering, træning, data management og forandringsledelse. Læs mere her.
Data Management og Business Intelligence (BI)
Når processer fejler, er dårlig datakvalitet ofte årsagen. Med den rette data management og governance kan du transformere komplekse data til værdifuld indsigt, der gør det nemt at handle effektivt og strategisk.
Vores erfarne projektledere og konsulenter hjælper dig med at få styr på din datahåndtering og skabe en sammenhæng mellem medarbejdere, systemer og arbejdsprocesser – så du opnår bedre resultater.
Product Lifecycle Management (PLM)
Har du digitaliseret produkternes livscyklus, så du har en sammenhængende proces gennem design, fremstilling, service og afvikling? Et effektivt PLM-system gør det muligt at dele kritisk data i realtid og optimere samarbejdet på tværs af afdelinger.
Vi hjælper med at afdække udfordringer, identificere forbedringer og prioritere initiativer til et styrket PLM. Vores erfarne projektledere og specialister guider dig gennem hele processen – fra analyse og systemvalg til implementering, træning og forandringsledelse.
Configure Price Quote (CPQ)
Er dine sælgere udfordret af at lave tilbud på forskellige måder? Vi hjælper med at automatisere konfiguration og prissætning af produkter, så I kan levere tilbud hurtigt, korrekt og ensartet – og dermed undgå at miste forretningen til konkurrenterne.
Vores erfarne projektledere guider jer gennem hele implementeringen, fra behovsanalyse til effektiv systemintegration, så I opnår et struktureret og strømlinet tilbudsflow.
Customer Relationship Management (CRM)
Et effektivt CRM-system er essentielt for at optimere kundehåndtering og styrke relationer. Vi hjælper med at analysere og optimere dine forretningsprocesser, så du udnytter dit CRM-systems fulde potentiale.
Vores erfarne projektledere sikrer en effektiv proces, fra behovsanalyse til implementering, så du får maksimal værdi ud af dit CRM.
Product Information Management (PIM)
Er din produktinformation spredt på flere systemer, og har du nemt adgang til alle relevante data? Vi hjælper med at implementere et PIM-system, der centraliserer og styrer al produktinformation, så du nemt kan finde og distribuere den korrekt.
Vores erfarne projektledere sikrer en effektiv implementering og integration, så dit PIM-system fungerer som en central kilde til pålidelig og opdateret produktinformation.
Lad os tage en uforpligtende snak om dine forretningssystemer
Kontakt os
"Sammen med kaastrup|andersen havde vi fornøjelsen af at arbejde med kompetente konsulenter, der forstod vores behov. Deres professionalisme og tillidsvækkende tilgang gjorde hele processen med at vælge det rette ERP-system og leverandør effektiv og gennemsigtig.
Det var tydeligt, at konsulenterne havde en bred vifte af kompetencer, der supplerede hinanden godt. De guidede os igennem med et væld af gode værktøjer, som hjalp os med objektivt at vurdere de forskellige ERP-systemer, de præsenterede for os. ERPsystemer og -leverandører som ville have været vanskelige for os selv at identificere og udvælge. Derudover gav de os løbende kyndig sparring, så vi vidste præcis, hvad vi skulle være opmærksomme på, og hvordan vi bedst muligt kunne navigere igennem denne kritiske beslutningsproces for vores forretning."
Thomas Nygaard Christensen
CEO, Mobilex A/S
kaastrup|andersen som din samarbejdspartner
Vi sammensætter et unikt team af projektledere, tekniske specialister og forretningskonsulenter baseret på dine behov og projektets omfang. De hjælper dig med at afdække, hvilke tiltag der skal til for at løse din udfordring og sørger for intelligent træk på dine interne ressourcer, når projektet udføres.
Vi trækker på erfaringer fra +1.200 forretningskritiske projekter og kommer med stor erfaring med digitalisering af forretningsprocesser i en bred vifte af brancher heriblandt industri-, detail- og energibranchen. Vi ved, at resultater skabes, når der er sammenhæng mellem system, processer og medarbejdere. Det er vores fokus i alle projekter, vi påtager os og vores løfte til dig.
Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak med dig om dine forretningssystemer og udviklingsmuligheder. Kontakt Simon Søgaard Jensen på ssj@kaastrupandersen.dk eller +45 4412 7191.