Få succes med fremtidssikrede forretningssystemer

Når din virksomhed skal vælge og implementere et nyt forretningssystem, er det ikke bare en teknisk opgave. Det er en forretningskritisk beslutning, der kræver både indsigt og overblik.

Systemet skal passe til jeres behov, men det er menneskerne i din organisation, der afgør, om det for alvor skaber værdi.

Hos kaastrup|andersen hjælper vi dig med at finde det rette system og føre det hele vejen fra plan til praksis. Vores certificerede og erfarne projektledere sikrer ikke kun, at implementeringen holder tidsplanen og budgettet, men også at din organisation er klar til at tage systemet i brug – og udnytte det fuldt ud.

Vi tror på uvildig rådgivning og faktabaserede beslutningsprocesser. Det handler om at vælge det system, der gør en forskel for dig og din virksomhed – ikke omvendt. Og vi ved, at ægte digital transformation kun lykkes, hvis forandringsledelsen er lige så skarp som teknologien.

Lad os hjælpe dig med at gøre forandring til fremgang.

Vil du vide mere?

Simon Søgaard Jensen

Sales Manager
+45 70 27 77 19
Kontakt mig

Case: Innovativ produktionsvirksomhed får skalerbart ERP-system

SaltPower sikrer det rette system- og leverandørvalg med en grundig behovsafdækning. For at imødekomme stor vækst er det nødvendigt for SaltPower at implementere et nyt ERP-system, som kan understøtte den nuværende og fremtidige forretning. Sammen med SaltPower skræddersyr vi en plan, som imødekommer deres behov og deadlines.

Vores services

Vi har den dybe forretningsforståelse og ekspertise indenfor:

ERP

Enterprise Resource Planning (ERP)

At udvælge og implementere et nyt ERP-system er en kompleks proces, der kræver både strategisk overblik og dybdegående indsigt. Med vores hjælp kan du skabe et intelligent fundament, der optimerer dine forretningsprocesser og indfrier virksomhedens fulde potentiale.

Vi tilbyder projektledelse fra start til slut – fra analyse af processer og behov til leverandørvalg, systemimplementering, træning, data management og forandringsledelse. Læs mere her.

Data management

Data Management og Business Intelligence (BI)

Når processer fejler, er dårlig datakvalitet ofte årsagen. Med den rette data management og governance kan du transformere komplekse data til værdifuld indsigt, der gør det nemt at handle effektivt og strategisk.

Vores erfarne projektledere og konsulenter hjælper dig med at få styr på din datahåndtering og skabe en sammenhæng mellem medarbejdere, systemer og arbejdsprocesser – så du opnår bedre resultater.

PLM

Product Lifecycle Management (PLM)

Har du digitaliseret produkternes livscyklus, så du har en sammenhængende proces gennem design, fremstilling, service og afvikling? Et effektivt PLM-system gør det muligt at dele kritisk data i realtid og optimere samarbejdet på tværs af afdelinger.

Vi hjælper med at afdække udfordringer, identificere forbedringer og prioritere initiativer til et styrket PLM. Vores erfarne projektledere og specialister guider dig gennem hele processen – fra analyse og systemvalg til implementering, træning og forandringsledelse.

CPQ

Configure Price Quote (CPQ)

Er dine sælgere udfordret af at lave tilbud på forskellige måder? Vi hjælper med at automatisere konfiguration og prissætning af produkter, så I kan levere tilbud hurtigt, korrekt og ensartet – og dermed undgå at miste forretningen til konkurrenterne.

Vores erfarne projektledere guider jer gennem hele implementeringen, fra behovsanalyse til effektiv systemintegration, så I opnår et struktureret og strømlinet tilbudsflow.

CRM

Customer Relationship Management (CRM)

Et effektivt CRM-system er essentielt for at optimere kundehåndtering og styrke relationer. Vi hjælper med at analysere og optimere dine forretningsprocesser, så du udnytter dit CRM-systems fulde potentiale.

Vores erfarne projektledere sikrer en effektiv proces, fra behovsanalyse til implementering, så du får maksimal værdi ud af dit CRM.

PIM

Product Information Management (PIM)

Er din produktinformation spredt på flere systemer, og har du nemt adgang til alle relevante data? Vi hjælper med at implementere et PIM-system, der centraliserer og styrer al produktinformation, så du nemt kan finde og distribuere den korrekt.

Vores erfarne projektledere sikrer en effektiv implementering og integration, så dit PIM-system fungerer som en central kilde til pålidelig og opdateret produktinformation.

Lad os tage en uforpligtende snak om dine forretningssystemer

Kontakt os

Gratis e-bog

4 råd til succes med dit ERP-projekt

Sådan sikrer du, at din ERP-implementering bliver en forretningsmæssig fordel i stedet for en klods om benet.

"Vi havde fornøjelsen af at samarbejde med kompetente konsulenter fra kaastrup|andersen, der forstod vores behov. Deres professionalisme og tillidsvækkende tilgang gjorde hele processen med at vælge det rette ERP-system og leverandør effektiv og gennemsigtig.

Det var tydeligt, at konsulenterne havde en bred vifte af kompetencer, der supplerede hinanden godt. De guidede os igennem med et væld af gode værktøjer, som hjalp os med objektivt at vurdere de forskellige ERP-systemer, de præsenterede for os. ERPsystemer og -leverandører som ville have været vanskelige for os selv at identificere og udvælge. Derudover gav de os løbende kyndig sparring, så vi vidste præcis, hvad vi skulle være opmærksomme på, og hvordan vi bedst muligt kunne navigere igennem denne kritiske beslutningsproces for vores forretning."

Læs casen her.

Thomas Nygaard Christensen
CEO, Mobilex A/S

Mobilex logo

kaastrup|andersen som din samarbejdspartner

Vi sammensætter et unikt team af projektledere, tekniske specialister og forretningskonsulenter baseret på dine behov og projektets omfang. De hjælper dig med at afdække, hvilke tiltag der skal til for at løse din udfordring og sørger for intelligent træk på dine interne ressourcer, når projektet udføres.

Vi trækker på erfaringer fra +1.200 forretningskritiske projekter og kommer med stor erfaring med digitalisering af forretningsprocesser i en bred vifte af brancher heriblandt industri-, detail- og energibranchen. Vi ved, at resultater skabes, når der er sammenhæng mellem system, processer og medarbejdere. Det er vores fokus i alle projekter, vi påtager os og vores løfte til dig.

Vi er altid klar til at tage en uforpligtende snak med dig om dine forretningssystemer og udviklingsmuligheder. Kontakt Simon Søgaard Jensenssj@kaastrupandersen.dk eller +45 4412 7191.