Virksomhedernes bud på fremtiden

Vi har spurgt 75 deltagere fra erhvervslivet på vores nylige foredragsarrangement om, hvordan de ser på fremtiden for deres virksomheder – og ikke mindst på virksomhedernes muligheder og udfordringer.

Det er selvsagt ikke let at spå om fremtiden, men der er dog klare tendenser i svarene i undersøgelsen. Digitalisering, kvalitet, mangel på kompetencer og brug af data fylder meget i bevidstheden – og virksomhederne er godt i gang med at ruste sig til en fremtid, der byder på både forhindringer og potentielle gevinster.

Læs med og find inspiration eller stof til eftertanke i forhold til dig selv og din virksomhed eller arbejdsplads.

Nye systemer i fremtiden?

Det er ganske tydeligt, at størstedelen af vores 75 respondenter har et behov for nye systemer, der understøtter et hastigt skiftende marked. Hele 73% svarer, at de i fremtiden vil have fokus på design og udvikling af nye systemer!

Vi spurgte ikke om yderligere detaljer, men det er oplagt at stille sig selv spørgsmålene: Hvad er målet med de nye systemer? Hvilke behov skal de tilfredsstille – og hvordan vil det give sig til udtryk på bundlinjen, eller i medarbejdertilfredsheden? Der kan være tale om ERP-systemer, MES eller systemer, der understøtter PLM eller PIM. Under alle omstændigheder vil første skridt være at klarlægge både behov, mål og forventede gevinster inden arbejdet påbegyndes.

Set fra et mere abstrakt perspektiv kan det også være værd at overveje, om målet kan opnås på anden måde end med nye systemer; somme tider opstår problemerne og flaskehalsene andre steder i procesflowet eller værdikæden. Der er risiko for, at ’nye systemer’ blot er symptombehandling af noget, som skal løses på en anden måde. Det kan være, at tiden er løbet fra organiseringen i virksomheden – siloerne skal nedbrydes, at arbejdsformener skal ændres – fra traditionel projektledelse til en mere agil tilgang, eller at beslutningsprocesserne trænger til en overhaling – roller og ansvar skal ridses op, så de bliver mere effektive.

Hvor kan virksomhederne blive bedre?

Når vi spørger om oplagte forbedringspotentialer er respondenterne enige om, at kvaliteten af deres leverancer trænger til et løft, i alt 64% har sat kryds ved dette valg. Det betyder ikke nødvendigvis, at respondenterne er fuldt ud tilfredse med de andre parametre (leverancepræcision og leveranceomkostninger), men det er kvaliteten, der kalder mest på opmærksomheden.

Men hvilke vurderingskriterierne bruger vi for ’kvalitet’? Er det virksomheden selv, der er utilfreds? Er det kunderne? Er der lovkrav, som ikke overholdes? Eller vurderes kvaliteten til ringere end hos konkurrenterne? Samtidig kan kvalitet udgøres af mange dele: selve produktet og dets funktionalitet og design er naturligvis i centrum, men emballering, levering, og efterfølgende service/opfølgning er alt sammen elementer, som i de senere år har fået meget mere værdi i kundernes øjne. Hvis virksomhederne vil løfte kvaliteten, er første skridt at gøre sig klart, hvordan denne kvalitet skal vurderes, hvilke elementer, der indgår i vurderingen og, ikke mindst og hvem det er, der afgør, hvor høj kvaliteten skal være.

Kan virksomhederne lykkes med strategien?

Med dette spørgsmål slap vi respondenterne lidt mere fri og lagde op til flere valg af 9 forskellige svarmuligheder. Svarene giver et broget billede af, hvad respondenterne ser som de største forhindringer for at lykkes med deres strategi. Der er dog visse tendenser i svarene: ’Mangel på kompetencer’ er topscorer med 41 respondenter, skarpt forfulgt af ’ikke-valide, ustrukturerede data eller manglende brug af data’, som er valgt af 34 personer.

’Mangel på kompetencer’ falder godt i tråd med de tendenser, vi ser generelt i samfundet, hvor eksperter forudser stor mangel på kompetencer indenfor flere forskellige fagområder. Det kan være svært at finde erstatning for højt specialiseret arbejdskraft, men der er gevinster at hente ved at arbejde med automatisering af forskellige processer. Et eksempel kan være automatisk opsamling af data om produktionsudstyr, så man hele tiden kan følge med i, hvornår udstyret trænger til udskiftning eller kalibrering (læs mere i vores casebeskrivelse). De mange muligheder i IoT og IIoT kan danne grundlag for dataopsamling og -behandling, så processer og arbejdsgange kan effektiviseres og den knappe, specialiserede arbejdskraft kan koncentrere sig om andre opgaver. I øvrigt kan automatiseringen også være med til at løfte kvaliteten og lønsomheden af virksomhedens produkter, jævnfør forrige spørgsmål i vores undersøgelse.

Dataopsamling via IoT og IIoT er også interessant i forhold til respondenternes fokus på ’ikke-valide, ustrukturerede data eller manglende brug af data’. Udnyttelse af data, der kommer fra maskiner, kræver, at metode, formål og efterbehandling er på plads. Hvis ikke fundamentet er rammesat og formålet er klart, kan det være svært at skabe værdi med de indkommende data. Og her lander bolden flere steder i virksomheden: Det er ledelsen, der skal definere, hvilke tal, rapporter og oversigter, der er brug for, når der skal træffes beslutninger af strategisk karakter. Og det er mellemledere, afdelingsledere og teamledere, der skal definere hvilke rapporter og tal, de skal bruge for at optimere den daglige drift.

Selve måden at forholde sig til data på er også et centralt emne. Der er mange eksempler på, hvordan data lever deres eget liv i forskellige afdelinger i virksomheder: Ofte er der flere forskellige versioner af for eksempel produktdata i forskellige afdelinger, som hver især vedligeholder lokale excel-ark. Der er mange måder at styre de vildfarne data på, for eksempel med Product Lifecycle Management. Langt de fleste virksomheder har heldigvis allerede fokus på, at deres grundlæggende masterdata er korrekte og opbevares ét centralt sted og i én version. Her ligger der dog en speciel udfordring i at sikre, at roller, ejerskab og ansvar er klart og tydeligt fordelt (og varetages som det skal) for at data forbliver valide og strukturerede.

Hvordan ser fremtiden ud?

Der er ingen tvivl om, at digitalisering og digital transformation vil fylde en del i virksomhederne i fremtiden og der er behov for at sikre, at digitalisering ikke blot sker ’for digitaliseringens skyld’: Der skal være mening, mål og retning i indsatsen og virksomhederne bør holde fokus på, at de forventede gevinster realiseres.

Samtidig er vi alle, både virksomheder, markeder og forbrugere, påvirket af de hastige ændringer i samfundene. Det betyder, at vi skal arbejde med kortere produkt-livscykler, højne kvaliteten, forholde os til potentiel mangel på arbejdskraft og lægge en indsats i at styrke vores forsyningskæder, så vi mindsker sårbarheden overfor begivenheder, som vi ikke selv kan styre.

Fremtiden byder på en lang række udfordringer og lægger op til nye måder at tænke og arbejde på og – ikke mindst – en lang række potentielle gevinster for virksomheder, der formår at udnytte de mange muligheder.