Styrk dine styrker – ikke dine svagheder

Hvorfor bruge al energien på at blive bedre til noget, som vi alligevel højst bliver middelmådige til – og som vi formentlig ikke befinder os særlig godt med?

Vi er alle mere eller mindre bevidste om, hvad vores styrker og svagheder er, når vi taler om personlighed. Ofte vælger vi at fokusere på det, vi er mindre gode til i forventningen om, at vi kan øve os, lære og derved blive bedre. Det er helt sikkert muligt at forbedre sine evner og kompetencer på forskellige områder. Det kan dog være givtigt at vende tankegangen og i stedet fokusere energien på at bruge de styrker, vi allerede har – og måske endda udvikle dem endnu mere. 

Hvad er styrker?

Vi kender alle til begreberne ’styrker og svagheder’, men ’styrker’ får en ny dimension, når vi ser nærmere på det arbejde, som grundlæggeren af den positive psykologi Martin Seligmann har gjort med kortlægningen af 24 grundlæggende styrker. Seligmanns påstand er, at vi alle besidder de 24 styrker i større eller mindre grad. Man kan endda tale om, at vi hver især har et antal ’topstyrker’. De 24 karakterstyrker er positive dele af vores personlighed, som har indflydelse på hvordan vi tænker, føler og opfører os. Styrkerne har betydning for, hvordan det falder os mest naturligt at agere. Det er således ikke vores evner, talenter og interesser, men snarere en afspejling af hvem vi ’i virkeligheden’ er. Eksempler på nogle af styrkerne er: nysgerrighed, ærlighed, venlighed, fairness, tilgivende, humor. Du kan finde mere information om de 24 styrker her (og i øvrigt tage en gratis styrketest).

Det er ganske centralt i tilgangen til arbejdet med styrker, at der ikke er tale om styrker og svagheder, men at vi alle har de 24 styrker. Nogle er blot mere fremtrædende end andre – her kan man se, at teorien tager udgangspunkt i den positive psykologi.

Styrkerne er interessante, fordi de i høj grad handler om vores grundlæggende personligheder og dermed kommer i spil, når vi skal arbejde sammen med andre og løse opgaver, der har med mennesker at gøre. En given projektgruppe er formet af, hvilke topstyrker deltagerne besidder – og det optimale samarbejde, arbejdsglæden og motivationen kan faciliteres ved at bringe medlemmernes styrker i spil.

Det kan være en øjenåbner i projektgruppen at lave en øvelse, hvor man hver især identificerer en konkret arbejdsopgave (måske noget, der gentager sig) og søger at afdække, hvordan topstyrkerne kan anvendes til at udføre opgaven endnu bedre og effektivt. Og vigtigst: At opgaven bliver sjovere og mere motiverende at løse, fordi man udnytter det, man er god til og arbejder på en måde, der falder en nemt, fordi topstyrkerne er i anvendelse.

Den enkelte projektdeltager kan også arbejde med en personlig styrkestrategi, med konkrete tiltag, hvor vedkommende fokuserer på at bruge sine styrker mere og bedre. Det vil hjælpe med til at han/hun bliver mere engageret, motiveret og forhåbentlig får en større arbejdsglæde.

Vi skal lade den enkeltes styrker komme både dem selv og projektet til gode ved at fremme styrkerne og lade dem komme til udtryk. Det, at vi alle har forskellige topstyrker, er en god anledning til at stoppe op og se på hvordan opgaverne ’plejer’ at blive udført. Ofte kan en opgave løses på flere forskellige måde og med forskellige tilgange, og det skal der være plads til i et projekt, hvis vi vil skabe optimal arbejdsglæde og trivsel for projektdeltagerne.

Og hvordan kan vi bruge det?

• Skab bevidsthed hos projektdeltagerne om deres topstyrker
• Hav projektdeltagernes styrker i baghovedet, når I taler om opgavefordeling
• Nævn det positive i samtaler med kollegaerne
• Italesæt de styrker, der var i spil for at opnå et givent resultat i et projekt
• Brug styrkerne som forventningsafstemning: Tal om, hvilke styrker I har hver især
• Brug det i udviklingssamtaler med medarbejderne: Fokuser i højere grad på at fremme topstyrkerne frem for at søge at skrue op for de styrker, der ligger længere nede på listen for medarbejderen