Er ERP-systemets dage talte?
Pludselig står du i det – ERP-systemet skal udskiftes. Det ligner bøvl, men kan faktisk blive en rigtig god forretning.
Det bliver sjældent modtaget med kyshånd, når ERP-leverandøren melder ud, at supporten ophører på et produkt eller en bestemt version.
Ofte vil jeres organisation stå i en af disse to situationer:
Hvis jeres ERP-system afvikles lokalt hos jer (on-premise), bliver det ved med at virke – det styrer virksomhedens it-afdeling selv. Men al support, videreudvikling og opdateringer fra leverandøren stopper. Så selv om I selv står for den daglige drift, kan det på sigt blive svært at opretholde et tidssvarende ERP-system, der dækker virksomhedens behov.
Hvis jeres ERP-system afvikles i skyen, og leverandøren står for drift og vedligehold, bliver I ramt øjeblikkeligt af de ændringer – herunder nedlukning af services– som leverandøren vælger at foretage.
Begge dele skaber problemer – men også nye perspektiver, fordi et opdateret ERP-system hjælper jeres forretning på mange områder:
- Fremtidssikring af den fortsatte forretningsudvikling: I kan få flere muligheder for at understøtte mere fleksible og effektive processer, der passer til de forandringer, som konstant sker i markederne.
- Global ekspansion: Nyere ERP-systemer kan håndtere flere og mere specifikke lokale varianter af centrale processer. Det kan være en vigtig faktor, da der kan være stor forskel på, hvordan for eksempel told, skat og afgifter håndteres i forskellige lande.
- It-sikkerhed og cybersecurity: Nyere ERP-systemer sørger for, at sikkerheden er på plads – og at systemerne videreudvikles, så de altid værner virksomheden mod sikkerhedsbrud. Det er vigtigere end nogensinde.
- Mobile enheder: Med øget brug af mobile enheder i alle afskygninger, skal ERP-systemet ikke blot dække de nuværende brugsmønstre. Det skal også kunne følge med den hastige teknologiske udvikling på området.
- Automatisering: Nyere ERP-systemer har stort fokus på øget automatisering af arbejdsprocesser og procedurer. Kunstig intelligens, machine learning, robotic process automation mv. kan tage sig af mange af de processer, som tidligere krævede menneskelig involvering.
- Skalerbarhed: Skalerbarheden af ERP-systemer er væsentlig forbedret i de senere år. Et system i skyen, har mange nye muligheder og stor fleksibilitet. Derfor er op- og nedskalering en langt mindre opgave end tidligere.
- Gennemsigtighed og effektivitet: Opsamling og behandling af data fra hele værdikæden er grundlæggende i nyere ERP-systemer. De kan understøtte datadrevne beslutninger på både ledelsesniveau og i den daglige drift, så I sikrer, at ressourcerne bruges på de opgaver, der giver mest værdi.
- Legal Compliance: Systemerne kan hjælpe jer med at opfylde gældende lovkrav. For eksempel har GDPR-lovgivningen sat helt nye standarder for, hvordan data skal behandles og opbevares, og det er indarbejdet i de nyere ERP-systemer.
Et nyt ERP-system kan kort sagt understøtte jeres forretning på nye og bedre måder. Men det er vigtigt, at I vælger den rette leverandør. For det kan blive dyrt at låse sig fast på den forkerte.
Hos kaastrup|andersen hjælper vi med at lave en grundig forundersøgelse. Med os som partner kan vi kortlægge jeres forretning og dermed beskrive, hvad en kommende ERP-leverandør skal leve op til i lige netop jeres virksomhed. Vi står altid klar til en uforpligtende snak om jeres udfordringer - og de muligheder, vi kan hjælpe jer med at realisere. Kontakt Simon Søgaard Jensen på ssj@kaastrupandersen.dk eller +45 4412 7191.
Hent e-bogen:
4 råd til succes dit ERP-projekt
Sådan sikrer du, at din ERP-implementering bliver en forretningsmæssig fordel i stedet for en klods om benet.