Hvordan griber du konflikthåndteringen an?

Når vi koger overvejelser og modeller sammen, bliver det tydeligt, at en fornuftig håndtering af en konflikt kræver et overblik og overvejelser om både situationen, de involverede parter og det ønskede resultat af konflikten. Disse tre overordnede trin kan hjælpe os:

Analyse: Vi må analysere og vurdere situationen objektivt. Når vi kigger nærmere på selve uoverensstemmelsen, kan vi afdække flere ting: konfliktens forløb, årsager og muligheder. Konflikten kan have mange forskellige karakteristika; nogle konflikter er helt relationelle, foregår udelukkende mellem få personer og skyldes dårlige eller misforståede relationer. Konflikter kan også være delvist relationelle, og andre igen er strukturelle, hvilket betyder, at de udspringer af den måde organisationen er sammensat på. De strukturelle konflikter viser sig også i problemer i relationer, men deres årsager er strukturelle. Man kan stille sig selv spørgsmål som: Er der noget jeg overser? Hvilke fordomme har jeg i spil? Lægger jeg for meget i XX?

Refleksion: Med udgangspunkt i den objektive analyse skal vi reflektere over både vores egen og genpartens involvering. Refleksionen kan for eksempel tage udgangspunkt i de forskellige modeller for konfliktløsning (som for eksempel de 5 konfliktstile) og skal stille skarpt på vores egen situation. Det kan gøres med spørgsmål som: Hvad er min andel i dette? Hvad kan jeg selv ændre i udtryk og opfattelse? Hvad vil jeg selv gøre fremover?

Kommunikation: Som tredje element har vi kommunikation. Vi er naturligvis nødt til at være åbne og kommunikere på konstruktiv vis for at finde en fælles løsning. Vi skal både overveje måden, vi taler med hinanden på – og i det hele taget sørge for at tale med hinanden, så tavshed ikke kommer til at forværre situationen. Vi skal være bevidste om vores sprog, så det kan medvirke til at trappe konflikten ned og ikke op. Vi kan stille os selv spørgsmål som: Holder jeg mig på egen banehalvdel? Bruger jeg ord, der er farvet af min egen holdning og følelser? Hvad siger mit kropssprog i denne situation?

En anden god ting, der er værd at overveje i den situation, er, at jo højere på konflikttrappen vi befinder os, jo større behov er der for at vende konflikten med en upartisk mægler eller mediator. Når vi først er begyndt at skabe fjendebilleder, og ikke længere vil tale sammen, er der ofte behov for en person i midten til at tale med parterne hver for sig.

Sidst, men ikke mindst, er det at vise personlig velvilje overfor den anden part også medvirkende til at mildne konflikten. Altså, at vise den anden, at man godt kan lide vedkommende, men er uenig i sagens udlægning.