Hvad skal vi med sensorer?

I en verden med fokus på Internet of Things (IoT) er sensorer centrale: Uden dem kan vi ikke arbejde med IoT. Det er sensorerne, som gør det muligt at omsætte vores fysiske virkelighed til data, som kan analyseres og skabe værdi, når vi optimerer, automatiserer og opbygger nye forretningsområder.

Hvad kan man måle?

I dag er der (næsten) ingen begrænsninger for muligheder for, hvad man kan måle, og der sker hele tiden teknologiske forbedringer. Samtidig opstår der nye brugssituationer, hvor sensorerne kan bringe værdi. Som udgangspunkt kan man måle og registrere alt, hvad menneskets sanser kan opfatte: Vi kan føle, se, lugte, høre og smage. Herudover kan sensorerne også registrere en hel del, som mennesket ikke kan. For eksempel kan lydsensorer registrere frekvenser langt uden for, hvad det menneskelige øre kan opfatte. Det samme gælder for de fire andre sanser: Sensorerne er væsentligt mere udviklede end de menneskelige sanser. Og meget vigtigt er det, at sensorerne afleverer en numerisk værdi fremfor en subjektiv sansning af omgivelserne. Det betyder, at vi har mulighed for at analysere de opsamlede data.

Sensorerne kan altså måle ting, som mennesket slet ikke har mulighed for at opfatte, såsom pH-værdier, UV-stråling, gas, elektromagnetiske bølger, moment osv. Det er næsten kun fantasien, som sætter grænser for, hvad man kan måle. Det er dog klart, at visse målinger kan være mere besværlige at lave end andre.

For eksempel har SKF, en virksomhed der blandt andet producerer lejer, arbejdet med at udvikle lejer med indbyggede sensorer, der måler belastningen af lejet ved at måle position, fart, temperatur, vibration mm. Dataene sammenholdes og analyseres og leverer en status på lejets tilstand og dermed også en prognose for, hvornår det skal serviceres eller udskiftes (kilde: SKF.com).

Et andet eksempel er sensor, der er indbygget i en vinge på en vindmølle og som måler vinden, inden den rammer vingen. Der er både en udfordring i at indbygge sensoren i vingen og i at måle noget så luftigt som vind, og det endda før vinden rammer vingen. Det er lykkes for udviklerne og man står nu med datagrundlaget for at justere vingerne på møllerne, som vinden skifter og herved optimere vingerne for at få den maksimale udnyttelse af vindmøllen. Systemet er stadig i forsøgsfasen, men det er lykkes at få data fra sensorerne, så nu består opgaven i at kunne justere vingerne hurtigt nok. (kilde: dtu.dk).

Hvorfor måler man?

Kort sagt handler det om at opsamle data til at udføre kontrol og analyse for at kunne forbedre produktet eller processen.

I motorsportsverdenen finder vi et tydeligt eksempel på baggrunden for at måle. I en Formel 1 racerbil er der omkring 300 sensor ombord. (kilde: quora.com).

Alt det data som sensorerne leverer fra Formel 1 racerbilerne er med til at give et billede af bilens tilstand. Det giver mulighed for at øge bilens ydelse ved at give køreren instrukser eller ændre på racerbilen opsætning undervejs i løbet. Samtidig har meget af det sensordata, der er samlet op i racerbiler, været med til at forbedre de biler vi kører i på landevejen. På den måde har de cirka 300 sensorer i racerbilen været med til at drive udviklingen af de biler, vi har i dag.

I næste artikel dykker vi ned i, hvordan man finder frem til kritiske målepunkter for at kunne få fuld udnyttelse af initiativer indenfor IoT og digitalisering.

Vi kan allerede nu løfte sløret for, at denne øvelse kræver en stor indsigt i eget produkt, og det er nødvendigt at anlægge en åben tilgang for nye forretningsmuligheder. Én ting er at måle for at reducere omkostninger eller øge kvaliteten, og noget helt andet er at foretage målinger, der kan skabe nye forretningsområder og generere nye indtægter og services til kunderne.