Gør en forskel med dit design

Hvad er godt og dårligt design?

En helt grundlæggende tommelfingerregel er at skabe en enkel, overskuelig og intuitiv brugerflade – og det gælder både i den virkelige og den virtuelle verden. Den amerikanske flåde gjorde enkelhed til deres centrale designprincip i 1960 og kaldte det KISS (Keep It Simple, Stupid). Tanken bag er, at hvert enkelt element, som indgår i en brugerflade, sender et signal til brugeren - uanset om vi vil det eller ej, så det er vigtigt, at kun det strengt nødvendige medtages. Billedet herunder viser, at selv små justeringer i en brugerflade kan gøre en forskel for enkelheden:

Det er vigtigt at vise brugeren tydeligt, hvilke muligheder der findes. Det giver brugeren en følelse af kontrol og overblik, som fører til et forøget engagement. En brugerflade kan indeholde et væld af menuer og faneblade, men i stedet for at fokusere på kvantitet, er kvaliteten af de tilgængelige valg mere interessant.  Den centrale opgave for udvikleren af brugerfladen er derfor at identificere, hvad det er, brugeren har brug for i den givne situation – og hvad det er, systemet skal give brugeren. Analyse af brugeradfærd og prioritering af tilgængelige muligheder bør derfor stå forrest.

Få hjælp af standarderne

Vi kan finde god inspiration i den virkelige verden, når vi designer digitale brugerflader. Designkonsulent Don Norman skabte begrebet ’A Norman door’: en dør, der ikke signalerer med dens design, hvordan man åbner den. En dør – og alle andre elementer, fysiske som virtuelle – bør designes, så de signalerer til brugeren, hvordan de skal bruges. Og her er det vigtigt at kende de ’standarder’, som allerede bruges både i den analoge og den digitale verden. Knapperne på billedet herunder er et eksempel på, hvordan designeren har ’glemt’ at tænke på farvers generelle betydning i store dele af verden.

Der er mange meninger om og holdninger til, hvordan man bedst designer digitale brugerflader. Vi har allerede skrevet lidt i en tidligere artikel, hvor vi blandt andet lister Jacob Nielsens heuristikker. De forholder sig grundlæggende til vores (brugeres) måde at navigere på, når vi arbejder med digitale brugerflader og er et godt udgangspunkt for godt brugerfladedesign.

Sæt brugeren i centrum

Hvis designet af brugerfladen sker i sammenhæng med selve udviklingen af for eksempel en app, kan det være svært at skille tingene ad. Udviklingen af appen har ét fokus: At sikre, at alle funktioner i appen virker som tiltænkt. Designet af brugerfladen har et andet perspektiv: At sikre, at en given bruger får præcis det resultat, som vedkommende har brug for i en given situation – hverken mere eller mindre. Hvis de to tilgange ikke adskilles, kan der opstå en risiko for at brugerfladen afspejler for mange muligheder, funktioner og informationer, som ikke dækker brugerens behov og som kan komme til at forvirre og endda vildlede brugeren.

De to billeder nedenfor viser information fra to ansøgninger om finansiel servicerapportering:

Brugeren har forespurgt på en række data og skærmen til venstre er de resultater, som blev vist i brugerfladen. Skærmen til højre er de resultater, som brugeren egentlig søgte og havde brug for. Eksemplet viser, hvordan de relevante oplysninger kan gå tabt i indholdsoverskud eller at brugeren oplever visuel overbelastning. Begge dele gør det sværere for brugeren at finde, hvad de har brug for, eller finde ud af, hvad de skal gøre næste gang.

Kan vi hjælpe dig?

Når vi i kaastrup|andersen arbejder med IoT, starter vi med at se på de data, som skal danne grundlag for værdiskabende beslutninger i din forretning. Læs mere i vores artikel eller i casen, hvor vi hjalp en kunde til skrue op for salget med brug af data.

Når vi har en løsning på plads og en optimal brugerflade skal designes, gør vi blandt andet brug af Design Studio Method, hvor brugerinddragelse har høj prioritet. Her har kaastrup|andersen stor erfaring med at guide virksomheder igennem processen, blandt andet via workshops.