Gør dine data til produkter – og giv dine kunder adgang via API’er

Vi skriver i artiklen ’Er data en omkostning – eller en gevinst?’ om, at de mange data, som virksomhederne ligger inde med, kan bringe stor værdi til kunderne. Virksomhedens data bruges naturligvis internt, men det giver også mening at dele data med kunderne: de får indsigt og overblik, og leverandøren knytter kunden tættere til sig og sparer tid og ressourcer på at levere standardiserede informationspakker.

Hvis vi for eksempel ser nærmere på produktionsvirksomheder, der leverer service på deres produkter, er det oplagt, at kunderne vil få stor værdi af at kunne følge med i både planlægningen af servicebesøg, men også af at have adgang til den dokumentation, som en servicetekniker udfærdiger i forbindelse med besøget. Det kan både være informationer om reparationer og vedligehold, men også om maskinens generelle drift og eventuelle tegn på, at den ikke yder som forventet. Kunderne får langt bedre muligheder for at styre og kontrollere alle deres aktiver – også kaldet ’asset management’ – og virksomheden får et langt tættere forhold til kunden. Leverandøren bliver en aktiv del af kundens drift og forretning.

Et veldefineret datalandskab

Ud over større kundeloyalitet opnår leverandøren også fordele i form af for eksempel standardiserede dataadgange til kunderne. Gevinsterne er lette at få øje på, men der skal lidt arbejde til, før de kan realiseres. Den grundlæggende forudsætning for, at data kan deles med kunderne er, at leverandørens datalandskab er veldefineret: Der skal være styr på master data, ejerskab af data, historik og definitioner på de forskellige typer af data. Det nytter for eksempel ikke, hvis man i virksomheden internt ikke er enig om, hvordan man definerer ’omkostninger’ ved et servicebesøg. Hvis de interne definitioner ikke er på plads og kan formidles klart og tydeligt til kunden, risikerer man, at kunden arbejder med data på et fejlagtigt grundlag.

Det kan være mange forskellige systemer, der skal levere data til kunderne: ERP-systemer, CRM-systemer, produktdatabaser etc. Og data fra disse systemer har forskellige formater. Når leverandøren vil stille data til rådighed, så skal formaterne være veldefinerede og/eller konverteres inden de stilles til rådighed for kunden.

API’er skaber forbindelsen

API står for ’Application Programming Interface’ og er populært sagt bindeleddet mellem leverandørens og kundens systemer. Her kan udvalgte data udveksles i et aftalt format, som kan fortolkes af begge parter. Det kan godt være, at der foregår en konvertering af dataformater både på afsender- og modtagersiden, men API’et modtager og leverer kun data, der overholder det aftalte format. API’et fungerer således som en protokol for udveksling af data, der sikrer, at der ikke opstår misforståelser i kommunikationen.

Leverandøren kan etablere et antal standard-API’er og derved styre, hvilke data, der stilles til rådighed for kunden – og udvælgelsen af de tilgængelige data bør ske i samarbejde med de kunder, der skal modtage data, så brugbarheden sikres. Derudover er det fornuftigt, hvis virksomheden har et par grundlæggende ting på plads:

• Datakvalitet – data skal være tilgængelige i et veldefineret format og understøttes af veldesignede datamodeller
• Datatilgængelighed – data skal altid være tilgængelige – og det betyder, at API’erne skal være effektive og robuste
• API’erne skal være velgennemtænkte, både i forhold til hvilke data de håndterer, men også at de bygges på moderne teknologi, er lette at bruge – og lette at opdatere
• Dokumentationen skal være dækkende og let at forstå og at tilgå

Hvilke fordele får kunden?

Ofte vil API’er fungere som et supplement til andre former for udstilling af data, hvor kunderne ikke integrerer et API, men i stedet manuelt kan hente data for eksempel via en hjemmeside eller portal (med login, da det kan være kundespecifikke data) og dernæst arbejde videre med det. Denne manuelle tilgang til dataudveksling kan være tidskrævende og upræcis og beror på menneskelige arbejdsprocesser snarere end automatiserede flows. Hvis kunden har behov for data, der altid er opdaterede og som hentes med en fast frekvens, er brug af API’er klart at foretrække.

Der ligger dog et stykke arbejde hos kunden, når data skal hentes via et API frem for via en manuel proces: API’et fra leverandøren skal integreres i kundens IT-systemer. Og de hentede data skal indgå i rapporter og analyser i kundens egne systemer, så der kan være både IT-systemer, IT-processer og menneskelige arbejdsprocesser, der skal tilpasses. Når implementeringen er på plads, er fordelene dog store:

• Data flyder automatisk ind i kundens systemer, så der spares tid og ressourcer på manuel håndtering
• Data er altid opdateret, så det er de nyeste fra leverandøren, der optræder
• Data er fri for fejl, fordi der ikke er nogen manuel håndtering
• Data kan nemt benyttes i mange forskellige systemer hos kunden

Hvilke fordele får leverandøren?

Som før nævnt kræver det et stykke arbejde, førend leverandøren kan tilbyde gode, værdiskabende API’er til kunderne, men på sigt er den indledende investering oftest indsatsen værd.

• Det sparer virksomheden for arbejde – kundernes systemer trækker selv data
• Det er lettere for leverandøren at holde på kunden: API’erne er allerede indlejret i kundens systemer, så det kræver arbejde at skifte leverandør
• Adgangen til data via API kan være et salgsargument og kan endda indføjes i kontrakter med kunder
• Hvis leverandøren vil ændre på, hvad der stilles til rådighed for kunderne, skal det kun ændres i API’erne og ikke i en lang række kundetilpassede integrationer
• Virksomheden kan få bedre indblik i kundernes databehov, -forbrug og -aktiviteter og på den baggrund udvikle bedre API’er og dataservices (og måske endda nye produkter)
• API’erne kan sælges i pakker og/eller enkeltvis og være med til at finansiere yderligere investeringer i datalandskabet, for eksempel i form af bedre værktøjer, mere personale, oprydning/modernisering, dokumentation etc.