Fra idé til virkelighed: Sådan styrker du din produktudviklingsproces

Hvordan sikrer du, at din idé faktisk bliver til et produkt, der skaber værdi for dine kunder og forretningen?

Når din virksomhed står over for at udvikle et nyt produkt eller en service, er vejen fra idé til færdigt produkt ofte lang og kompleks. I denne artikel guider vi dig igennem de tidlige faser af produktudviklingen og giver dig konkrete råd til at øge dine chancer for succes.

Hvorfor er de tidlige faser afgørende?

De første skridt i produktudviklingen kan sammenlignes med at lægge fundamentet til et hus. Hvis det ikke er solidt, risikerer hele projektet at styrte sammen senere. Derfor er det afgørende at forstå og arbejde bevidst med begreber som "Proof of Concept" (PoC), prototype og "Minimal Viable Product" (MVP). Forkert brug eller misforståelser omkring begreberne og udviklingsfaserne kan føre til spildte ressourcer og tabte muligheder.

Agil projektledelse: Et fundament for succesfuld produktudvikling

Produktudviklingens tidlige faser er illustreret i tabel 1 herunder. I en verden, hvor krav og behov hurtigt kan ændre sig, er den agile metode et uvurderligt redskab i produktudviklingen. Den agile metode baserer sig på det agile manifest, som fokuserer på samarbejde, fleksibilitet og hurtig levering af værdi. Samarbejdet handler bl.a. om løbende dialog med kunden for at sikre, at projektet hele tiden er på rette spor og opfylder de aktuelle behov. Ved at opdele opgaverne i overskuelige størrelser og arbejde med løbende udvikling og leverancer reduceres risikoen for frustrationer, misforståelser og unødigt spild af tid og penge.

Den agile tilgang skaber også en unik mulighed for kontinuerlig feedback – ikke kun fra kunden, men også fra teamet og produktejeren. Denne feedback er afgørende for både produktets kvalitet og teamets læring, hvilket styrker både det aktuelle projekt og fremtidige udviklingsopgaver.

Målet Formålet Spørgsmålet Validering af Processen
PoC

 

Test af idéen Virker det? Gennemførlighed Analytisk
Prototype Første udkast til et produkt

 

Kan vi udvikle det? Kernefunktionalitet Eksperimentel
MVP Produkt klar til markedstest

 

Bør vi udvikle det? Basisproduktet Design

Tabel 1: Produktudviklingens tidlige faser

I det følgende får du et indblik i, hvad du skal være særligt opmærksom på i produktudviklingens forskellige faser.

”Når det kommer til produktudvikling i erhvervslivet, virker det nogle gange som om, at der er virksomheder, der forestiller sig, at man kan skyde genvej. Det kan man ikke; men man kan gribe processen an på flere måder alt afhængigt af situationen, og hvad man gerne vil udvikle."

Lars Lindsby
Senior Consultant, Business Solutions & Services, kaastrup|andersen

 

Fra idé til PoC: Første skridt mod en stærk forretningsidé

En idé er ikke nok. Den skal gennem en proces, hvor dens værdi og gennemførlighed bliver testet og valideret. Her kommer PoC'en i spil.

Hvad er en PoC?

PoC’en handler om at undersøge, om din idé kan realiseres og skabe værdi. Dette trin er analytisk og kræver, at du tester og validerer konceptet i forhold til både tekniske og kommercielle forudsætninger og parametre. Det er en kritisk fase for at forstå, om din idé er værd at forfølge.

Hvad skal du være opmærksom på?

  • Sørg for at teste og validere i miljøer, der ligner virkeligheden så meget som muligt.
  • Vær opmærksom på udefrakommende faktorer som vejret eller tekniske sammenhænge, der kan påvirke resultaterne.
  • Er produktet af meget teknisk karakter og/eller indgår i en større sammenhæng eller i et system, hvor det påvirker andre produkter enten mekanisk eller styringsmæssigt, kan det også påvirke produktets værdiskabelse.
  • Analyser altid, om PoC’en understøtter en profitabel forretningsmodel.


Fra PoC til prototype: Byg fundamentet

Når PoC’en bekræfter, at din idé har potentiale, kan du tage skridtet videre og udvikle en prototype.

Hvad er en prototype?

Prototypen er et første fysisk eller digitalt udkast til dit produkt. Her handler det om at eksperimentere og få konkret feedback fra kunder og brugere. I denne fase bevæger du dig fra antagelser til fakta.

Fordele ved prototyper:

  • Hurtig feedback fra kunder og brugere.
  • Mulighed for at identificere fejl og mangler tidligt i processen.
  • Skabelse af en visuel og funktionel model, der kan bruges i dialog med interessenter.

Her er den agile metode værdifuld, fordi den foreskriver, at du netop arbejder med løbende kundefeedback, når der som afslutning på en iteration eller et sprint (af 2-4 ugers varighed) inviteres til en demo. Formålet med demoen er at få bekræftet, om featuren leverer værdi til kunden på den rigtige måde. Hvis ikke, kan produktet eller komponenten stadig justeres. For software bør demoen ideelt set foregå som "working software", der kan afprøves, uanset om den har en brugergrænseflade eller ej. Når prototypen (be-)viser, at kundens behov kan løses, kan arbejdet med MVP’en begynde.

Fra prototype til MVP: Klar til markedet

Når din prototype har vist sit værd, er næste skridt at designe og udvikle en MVP.

Hvad er en MVP?

En MVP er et fuldt funktionsdygtigt produkt med de mest nødvendige funktioner. Det er ikke en færdigudviklet løsning; men den skal være tilstrækkelig til at give reel værdi i praksis til de første kunder og skabe læring til videre udvikling. Din virksomhed kan her overveje at indgå et partnerskab med en kunde. Partnerskabet kan indebære, at kunden opnår en konkurrencemæssig fordel og en mere attraktiv pris ved til gengæld at tage en økonomisk risiko og evt. stille sit produktionsapparat til rådighed for løbende MVP-afprøvning.

Fordele ved MVP’er:

  • Hurtigere lancering og feedback fra kunder og slutbrugere.
  • Mulighed for at teste markedets interesse, inden der investeres yderligere.
  • Partnerskaber med kunder kan skabe værdifuldt input og mindske projekt- og produktrisikoen.

Vil du tage din produktudvikling til næste niveau?

Hos kaastrup|andersen tror vi på, at den agile metode er nøglen til succesfuld produktudvikling - især i komplekse projekter.

I denne indsigt har vi derfor fremhævet fordelene ved den agile tilgang i forhold til produktudvikling:

  • Løbende kundedialog sikrer, at produktet rammer plet.
  • Hurtige leverancer og løbende feedback reducerer risikoen for spild.
  • Teamet lærer og forbedrer sig gennem hele processen.

Vores erfaring viser, at samarbejdet med kunden ikke blot sikrer bedre produkter, men også skaber stærkere relationer og mere værdi for alle parter.

Kontakt Kontakt Thomas Tengstedt tte@kaastrupandersen.dk eller +45 5093 7243 og lad os sammen omsætte dine idéer til virkelighed.

Vil du vide mere?

Thomas Tengstedt

Sales Manager
+45 70 27 77 19
Kontakt mig