”Culture eats strategy for breakfast”
Mange virksomheder arbejder på tværs af landegrænser og kulturer. Forskelle i kultur skaber en distance mellem os og får indflydelse på arbejdets effektivitet og succes. Viljen og evnen til at skabe forståelse i en gruppe med forskellige kulturer bliver derfor vigtig.
Hvordan mindskes den kulturelle distance?
Det er ikke lige til, for som den amerikanske professor Peter Drucker en gang sagde: ”Culture eats strategy for breakfast”. Selvom sætningen er slidt, så er den også sand. For virksomheder kan have mange fine strategier og planer, men kulturen er ofte stærkere end de opsatte rammer.
Kultur er den praksis, som optræder mellem mennesker i et fællesskab og kan henvise til en national kultur, lokal kultur, familiekultur, virksomheds – projekt- og afdelingskultur.
Hvordan kan vi arbejde med kultur?
Der findes myriader af metoder til at arbejde med kultur. To øvelser som I med fordel kan tage i brug, når I skal arbejde med den kulturelle distance, er kortlægning af de kulturelle identiteter og teamets kulturelle intelligens. De to metoder kan bruges til at skabe møder mellem de forskellige kulturelle identiteter i projektet, og sætte gang i en forventningsafstemning ift. samarbejde og roller i projektet.
Kulturen har enorm betydning for samarbejdet i projekter, og derfor har vi skrevet hæftet ’Relationer og ledelse’, hvor vi også beskriver de to metoder til at arbejde med kultur mere i dybden. Du kan hente vores hæfte her.