Bæredygtighed, der styrker bundlinjen

’Sustainability’ eller ’bæredygtighed’ er på dagsordenen i mange virksomheder. Udfordringen kan være at gennemskue, hvordan bæredygtighed og sustainability kan indgå i virksomhedens produkter og processer, så det giver mening både for medarbejdere og for virksomhedens indtjening og vækst.

En af de tendenser, der vinder frem, er øget fokus på genbrug af mindre og større dele og komponenter i maskiner og anlæg. Et eksempel kan være motoren på et containerskib: Hvis hele motoren sætter ud, er det normal procedure, at den defekte motor repareres og genbruges. Men reparation af mindre delkomponenter, der har en defekt, er ikke altid en del af praksis. Og her er der penge at spare ved at reparere – og samtidig mindskes belastningen på miljøet.

Et andet aspekt handler om forsyningssikkerhed. Mange virksomheder har været ramt af de langvarige nedlukninger af forskellige markeder og forsyningskæder og hvis virksomheden er afhængig af leverancer af nye komponenter fra udlandet, kan man være yderst sårbar. Hvis virksomheden derimod sørger for at reparere og genbruge så mange komponenter som muligt, er man i højere grad selvforsynende og i stand til at levere sine ydelser og produkter i perioder med nedlukning af forsyningskæder eller knaphed på kritiske komponenter. Fokus på reparation og genbrug er med til at styrke og understøtte en stærk og mere modstandsdygtig forsyningskæde, der i højere grad er selvforsynende – og mere bæredygtig.

Fordelene er mange: besparelser, bæredygtighed og forsyningssikkerhed… Læs med og få inspiration af de erfaringer, vi i kaastrup|andersen har gjort os på området.

Kom godt i gang med bæredygtigheden

Første skridt er en helt grundlæggende afdækning af, hvordan virksomheden i dag håndterer defekte komponenter: Hvilke komponenter repareres og hvilke kasseres? Her deler opgaven sig i to:

Hvordan håndteres reparerede komponenter? Hvem reparerer dem? Det kan være virksomheden selv eller forskellige eksterne leverandører. Hvis man benytter leverandører, er det relevant at undersøge, om leverandørerne har undergået et kvalitetscheck eller en form for certificering, så virksomheden er sikker på, at kvaliteten af de reparerede komponenter lever op til de ønskede standarder. Det er også relevant at kortlægge, hvordan data på den reparerede komponent håndteres i systemet: Der kan være masterdata og procesflows (for eksempel lagerstyring), der skal sikre transparensen.

Hvilke komponenter kasseres, hvorfor og kan det ændres? Hver enkelt komponent, der normalt kasseres, skal undersøges for at finde ud af, om det kan give mening at reparere i stedet for at kassere. Her skal både tænkes i direkte og indirekte omkostninger og gevinster: pris på ny komponent, risiko for mangel på komponenten, omkostninger (tid, penge) ved reparation, bortskafningsomkostninger og miljøbelastning ved kassation. Der kan for eksempel være elektriske komponenter eller microchips, der er besværlige og dyre at reparere, men som er en knap ressource i markedet – og derfor vil reparation være en klar forretningsmulighed, selv om reparationen er omkostningstung. Der kan også være komponenter, som ikke kan repareres, men hvor det kan betale sig at skille dem ad og bruge de mindre dele i andre sammenhænge.

Næste skridt er at opridse en Business Case, der både tager hensyn til de direkte finansielle gevinster, men i høj grad også de gevinster, der handler om mitigering af risici, styrkelse af forsyningssikkerheden (og dermed produktiviteten) og de miljømæssige hensyn, der både kan bunde i lovkrav og regulativer, men som også bør være en del af virksomhedens vision og hensigtserklæringer. Business Casen danner grundlag for afgrænsning af og planlægning af opgaver og/eller projektforløb, som realiserer de forventede gevinster.

Er kvaliteten i orden?

Det giver god mening at reparere komponenter, men reparationerne skal leve op til de gældende kvalitetskrav. Hvis en af virksomhedens servicemedarbejdere finder en defekt komponent i en maskine hos en kunde og har travlt, er det måske nemmere at få den lokale værktøjsmager til at udføre en reparation på den defekte komponent. Men kan virksomheden stole på, at reparationen er god nok? Hvis komponenten ikke opfører sig, som den skal, er det virksomheden, der står med ansvaret overfor kunden. Og blandt medarbejderne i virksomheden kan der hurtigt opstå mistillid til reparerede komponenter, hvis de af og til viser sig at fejle; man kan næsten sige, at reparerede komponenter skal yde bedre end nyindkøbte for at opretholde et godt ry.

Det betyder, at reparationer af defekte komponenter kun bør udføres af leverandører, som virksomheden har et tæt samarbejde med og som er certificerede til at udføre reparationerne. Det betyder også, at virksomheden har en opgave i at udvælge de rette leverandører, etablere aftaler med dem og sikre, at reparationerne løbende kvalitetstjekkes, når de kommer tilbage fra leverandørerne.

Justeringer i processerne

Hvis virksomheden skal opnå et optimalt udbytte af reparationer af komponenter, skal både manuelle og digitale processer tilpasses. Der er stor forskel på, hvor meget der skal tilpasses, men nogle af de centrale områder er:

• Modtagelse og registrering: Hvem modtager de reparerede komponenter og har ansvaret for at registrere dem i lagersystemet? Hvordan registreres de? Der kan være en speciel kode eller status på en repareret komponent, hvor det også fremgår, hvilken leverandør, der har foretaget reparationen
• Kvalitetstjek: Hvem har ansvaret og hvem udfører kontrollerne? Det kan også være, at der er forskel på, om alle komponenter testes lige grundigt eller om nogle typer blot testes ved stikprøvekontrol
• Masterdata: Er der specielle data vedrørende de reparerede komponenter, der skal indtastes eller opdateres? Ofte er det kun specialiserede medarbejdere, der har adgang til at opdatere masterdata og som er ’ejer’ data på de enkelte komponenter

Topkvalitet er et krav – hav styr på leverandørerne

Der ligger en arbejdsopgave i at vurdere og certificere de leverandører, der skal stå for reparationerne. Vurderingen kræver specifikke og tilbundsgående kompetencer og viden, som ofte ligger hos medarbejdere, der har travlt i forvejen. Der skal sættes tid af til opgaven og det kan give mening at køre projektforløb, hvor de relevante medarbejdere er allokeret med et vist antal timer, så de har den nødvendige tid til vurderingsopgaverne.

Som tidligere nævnt kan der være en tendens til, at reparerede komponenter har et dårligt ry blandt de medarbejdere, der udfører reparationer på maskiner hos kunderne. Når kvaliteten af reparerede komponenter bliver bedre (via leverandørstyring) er der basis for at det ændrer sig, men det sker ikke med et trylleslag. Virksomheden har en opgave i at kommunikere om de nye tiltag, forklare hvordan kvaliteten sikres og sørge for, at medarbejderne kan se både ideen og de mange gevinster ved reparation. Kommunikationen kan bakkes op af konkrete målinger, der viser, at de reparerede komponenter yder på samme niveau som nye komponenter og at levetiden ikke er kortere.

Virksomheden bør samtidig overveje i hvor høj grad kunderne skal involveres og det kan afhænge af, hvordan virksomheden forvalter deres salg af service og reparationer af maskinel. Hvis virksomheden påtager sig alt vedligehold af en maskine hos en kunde, er det virksomhedens ansvar at sikre oppetid og ydelse. Virksomheden kan således selv tage stilling til, om der skal bruges reparerede komponenter til maskinen. Hvis kunden betaler per reparation eller service kan der være basis for at tilbyde brug af reparerede komponenter til en lavere pris. Der kan også være et markedsføringsaspekt i at fortælle kunderne, at virksomheden tænker på miljø og bæredygtighed ved at bruge reparerede komponenter.

Hvilke gevinster kan I forvente?

Som skrevet, så er gevinsterne ved fokus på reparation og bæredygtighed mange:

• besparelser – reparation er billigere end nyindkøb
• forsyningssikkerhed – det kan være svært at skaffe bestemte typer komponenter
• bortskafning – det kan være dyrt at bortskaffe kasserede komponenter (miljøafgifter mm)
• genbrug – grunddele af ikke-reparerbare komponenter kan måske genbruges
• branding – hvem vil ikke gerne støtte bæredygtighed og sustainability?

Arbejdet med at øge genbruget af komponenter og maskindele kræver ikke store indledende investeringer i materiel eller udstyr. Det, der er brug for, er en analytisk og struktureret tilgang og en evne til at omsætte informationer om nuværende processer til et nyt setup og et nyt mindset, der skaber kort- og langsigtede gevinster, både for bundlinjen og miljøet.