Asset management - hvad er det?

Asset management og condition monitoring

Optimal forvaltning af dine aktiver

Asset management er et centralt begreb i mange virksomheder i dag. Det stigende fokus på digitalisering og en hastigt accelererende udvikling indenfor det digitale og teknologiske område giver os nye muligheder. Men hvad dækker begrebet asset management over, og hvordan kan nye teknologier hjælpe virksomheder med at optimere processerne omkring håndteringen af fysiske aktiver?

Asset management

Asset management defineres som: ’hvordan en organisation gennem en systematisk og koordinerende indsats optimalt forvalter sine aktiver og skaber værdi herigennem’ (The Institute of Asset Management).

Den noget brede definition kan nedbrydes, så vi skelner mellem materielle og immaterielle aktiver. Traditionelt er asset management brugt i forbindelse med finanshuses forvaltning af kapital i form af investeringer. Her er der tale om immaterielle aktiver. Det er dog i forhold til de fysiske aktiver, altså de materielle, at kombinationen af asset management og den stigende digitalisering har et stort potentiale (se figuren nedenfor). Vi har skrevet artiklen Asset management - hvorfor det?, som handler om, hvordan asset management kan bringe værdi.

Asset tracking (AT) og condition monitoring (CM) er de to hovedelementer inden for asset management. Med AT og CM er det muligt at gøre sine aktiver ’smarte og intelligente’, og det giver helt nye muligheder for optimering af forretningsgrundlaget. Katalysatoren for dette er de store mængder data (Big Data), der opsamles ved brugen af IoT. ISS Cleaning optimerede driften via asset tracking. Læs hvordan her ISS: Driftsoptimering med asset tracking

Asset management

Asset tracking

Asset tracking handler om at spore sine aktiver. Det kan gøres ved brug af flere teknologier, for eksempel i et klassisk excel-ark, hvor lokationen noteres eller via specialiserede løsninger. I forbindelse med den teknologiske udvikling er muligheden for at benytte gængse værktøjer som GPS blevet meget større og det gør det muligt at vide, hvor aktivet befinder sig i lige nu.

Eksempel: Firma X har værktøj på tværs af mange byggepladser adskillige stykker værktøj, som deles af de samme medarbejdere, men ingen ved i dagligdagen præcis, hvor det enkelte værktøj befinder sig. Ved hjælp af simpel asset tracking får virksomheden nu opdateringer hver halve time med præcise lokationer, så håndværkerne ikke behøver bruge unødig tid på at lede, og medarbejderne kan nemt finde frem til det. Sådan en løsning har vi selv skabt, for at bidrage til effektiviteten i byggeriet. Du kan læse mere om løsningen, kaldet kajoule, her. 

Condition monitoring

Condition monitoring sikrer, at man kender status på aktivet på et givet tidspunkt. CM er muligt, idet teknologi og IoT lader os hente data fra produkter i (tilnærmelsesvis) realtid. Mængden af data og information der genereres i dag, er voldsomt stor (Big Data), og derfor handler condition monitoring ligeså meget om at skaffe de data, der giver værdi og ikke blot indsamle data generelt.

Eksempel: Halvdelen af firma X’s containere er kølecontainere, og firmaets kunde vil gerne have dokumentation på, at temperaturen i containerne ikke har oversteget 5 grader Celsius. Ved hjælp af condition monitoring kan firma X nu sende dokumentation for temperaturen i den specifikke container, både historisk og i realtid.

Som det fremgår af figuren ovenfor, kan asset tracking og condition monitoring stå hver for sig, men de ses ligeså hyppigt som en kombineret løsning indenfor asset management.

De digitale muligheder

Som en følge af flere data fra asset tracking og/eller condition monitoring gør den teknologiske udvikling det muligt at optimere de fysiske aktiver igennem for eksempel ’machine learning’. Samtidig kan der på baggrund af data opstå nye forretningsmuligheder i form af nye services eller produkter. Mulighederne er uendelige!

Læs med i vores artikel, som dykker dybere ned i hvilke udfordringer og situationer samt hvilke gevinster, asset management kan hjælpe jeres forretning med. Du kan også læse om, hvordan vi har hjulpet to kunder med asset management: Asset management hos HOFOR og Asset management er i luften hos HOFOR samt ISS: Digital rengøring og ISS: Driftsoptimering med asset tracking.

Følg os på LinkedIn eller tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få mere information om, hvordan kaastrup|andersen kan hjælpe dig og din organisation med IoT og digitalisering. PS: Vi arbejder også med mange andre ting, for eksempel ERP,  PIM og andre services

Vil du have styr på aktiviteterne?

Download hæftet og skab transparens i opgaverne nu

Vil du vide mere?

Lars Glowienka

CSO
+45 70 27 77 19
Kontakt mig