Volvo – succesfuld lancering af nyt serviceprodukt

Langsigtet gevinstrealisering på serviceområdet

Volvo Entreprenørmaskiner sikrer vedvarende gevinstrealisering hos deres kunder ved at hjælpe dem til en bedre forretning med nytænkende koncepter på serviceområdet. Den nye serviceløsning tager udgangspunkt i dataopsamling fra entreprenørmaskinerne, så driftsøkonomien forbedres. Hele konceptet bæres af grundig træning af maskinførerne, som får en langt bedre indsigt i deres maskiner og er i stand til at forstå – og handle på – nogle af de faktorer, som har direkte indvirkning på driftsøkonomien i de store entreprenørprojekter.

Læs hele casebeskrivelsen nedenfor.

Vil du vide mere?

Thomas Tengstedt

Sales Manager
+45 70 27 77 19
Kontakt mig
Jens Ejsing - Volvo Construction

"Ved at udvikle en ny servicemodel i tæt samarbejde med vores kunder, er vi lykkedes ret godt med at give dem en bedre forretning."

Jens Ejsing
Administrerende direktør, Volvo Construction

Udfordring

Volvo Entreprenørmaskiner er allerede blandt de bedste til at levere på servicemarkedet. Kompetente serviceteknikere møder kunden med en Volvo Servicebil, der blandt andet indeholder alt nødvendigt værktøj for at udføre alle former for service og reparationer med det samme på kundens byggeplads. Volvo Entreprenørmaskiner ønskede dog at levere endnu bedre service til kunderne. En oplagt mulighed var at udnytte, at alle Volvos maskiner er i stand til at afgive data med information om, hvordan maskinen har det generelt, men også data om for eksempel hvor lang tid, maskinen står i tomgang og hvor stort dens brændstofforbrug er. Lige netop tomgangstid samt brændstofforbrug er to vigtige parametre, som er lig med driftsomkostninger for ejeren, og struktureret indsigt i dette område giver store fordele. Udfordringen for Volvo var derfor at udvikle og tilbyde et produkt på servicemarkedet, som giver Volvos kunder god og anvendelig indsigt i tomgangstider og brændstofforbrug, så kunderne får let ved at drive deres virksomhed bedre.

Løsning

Sammen med det eksisterende datagrundlag, som skabes via data fra maskinerne, er det primære element i løsningen de mennesker, der arbejder med maskinerne på daglig basis. Løsningen indeholder derfor en meget grundig træning af maskinførerne. Noget af uddannelsen forgår på et særligt anlagt område i Eskilstuna Sverige, hvor maskinførerne bliver trænet i avanceret teknologi samtidigt med, at de kan afprøve det i de virkelige maskiner. ”Løsningen passer rigtigt godt ind i Volvos motto om, at begavet arbejdskraft handler om mennesker” sige direktør Jens Ejsing. Til løsningen hører også en del samspil mellem IT‑systemer samt en professionel håndtering af de ”big data” som Volvos maskiner har mulighed for at stille til rådighed.

Volvo digitalisering af service

Resultat

”Vores nye serviceløsning går under et slogan som hedder: ”Går du i tomgang, fordi du er bange for at gå i stå” – og med et glimt i øjet så har det givet rigtig god genklang i markedet” siger Jens Ejsing. ”Det bedste ved løsningen er, at den gør rigtig meget gavn for vores kunder. De får mere ud af det arbejde de udfører og de har langt bedre indsigt i, hvordan Volvos maskiner anvendes bedst til de opgaver, som skal udføres. Resultatet er, at Volvo kan tilbyde en helt unik service til vores kunder og det giver rigtig meget tillid i markedet.

Den service som Volvo nu kan levere, giver kunderne en klar driftsfordel, da den ganske enkelt sætter kunden i stand til at drive forretningen bedre og mere effektivt.

De første tal fra kunderne viser tydeligt, at de har en stor vedvarende gevinst ved at anvende Volvos nye serviceløsninger herunder den nye ”Guld Plus” serviceløsning. Udover at maskinførerne får en bedre indsigt i deres maskiner, så får de samtidig en bred forståelse for nogle af de faktorer, som har direkte indvirkning på driftsøkonomien, og kan være med til at sikre den bedst mulige økonomi på projekterne.

kaastrup|andersen varetog ledelsen af projektet, der udviklede det nye servicekoncept.

Volvo logo

Vil du vide mere?

Thomas Tengstedt

Sales Manager
+45 70 27 77 19
Kontakt mig