Træd ud af projektmodellen, når det gælder!
Hvad gør KK Wind Solutions A/S, når der er brug for en ekstraordinært hurtig leverance – som skal underbygge virksomhedens strategiske retning?
KK Wind Solutions stod med en unik mulighed for at bringe en ny løsning på markedet. Løsningen henvender sig til kunder af stor strategisk betydning, både på kort og på lang sigt. KK Wind Solutions havde derfor brug for at skabe et fuldt funktionelt demoprodukt til levering indenfor 3 måneder, hvilket under normale omstændigheder ville være tæt på umuligt med en produktudviklingsproces, der involverer mange iterationer og interessenter. KK Wind Solutions tog konsekvensen og skabte grundlaget for et skræddersyet, fleksibelt projekt, der fik et unikt fokus fra både ledelse og organisation og som blev eksekveret på sine egne præmisser – med et succesfuldt udkomme.
Læs hele casen nedenfor.
Udfordring
KK Wind Solutions stod med muligheden for at byde ind på et strategisk vigtigt projekt, hvor en af betingelserne var, at leverandøren (KK Wind Solutions A/S) skulle være i stand til at levere et fungerende demoprodukt i løbet af 3 måneder. For KK Wind Solutions var der ingen tvivl om, at man ville kaste energi efter opgaven med at udvikle produktet indenfor den givne meget udfordrende tidsramme, da projektet ramte plet inden for en del af KK Wind Solutions’ vækststrategi vedrørende udvikling af egne produktplatforme. 3 måneder er ikke lang tid, når man taler om produktudvikling, og det stod klart, at der skulle drastiske midler til for at lykkes med udfordringen og kunne gøre sig gældende i udvælgelsesprocessen.
Løsning
Med mange års erfaring indenfor produktudvikling var ledelsen i KK Wind Solutions klar over, at opgaven krævede en unik tilgang for at kunne lykkes inden for den stramme tidsramme. I en normal proces strækker udviklingsprocessen sig oftest over længere tid, blandt andet fordi der er mange indbyrdes afhængigheder, iterationer og mange delleverancer, som håndteres af forskellige dele af organisationen. Løsningen bestod derfor i at lægge den normale tilgang på hylden og køre udenom en række af de etablerede processer. Projektets udgangspunkt var med til at gøre denne tilgang mulig: Projektet havde et 100% klart scope og en urokkelig deadline – og på samme tid var det af stor strategisk betydning internt i KK Wind Solutions.
Projektet fik optimale vilkår og fleksible rammer og det adskilte sig fra ’normale’ udviklingsprojekter på en række punkter:
- Projektteamet var håndplukket og nøje udvalgt – og deltagerne kunne fokusere fuldt og helt på projektet
- Mål, scope og forventninger til projektet var klokkeklare, både for ledelsen og for projektgruppen – alle vidste præcis, hvad de deres opgave var og hvordan tingene skulle gribes an
- Direkte adgang til de relevante beslutningstagere og interessenter – så der ikke opstod ventetid undervejs i projektet
- Projektmodellen blev tilpasset, så den matchede projektets specifikke behov – og der var begrænsede krav om at skulle følge eksisterende processer, bruge de normale formularer, skabeloner etc.
- Der var klart beskrevne aftaler om at omgå de kvalitetssikrings-elementer, som er obligatoriske i vindbranchen – der var tale om et demoprodukt, så her blev det tidslige aspekt prioriteret
- Motivationen var i top med den stramme tidsplan og det vigtige strategiske sigte – det var nemt at holde dampen oppe
Rent praktisk anlagde man en agil tilgang til arbejdet, hvor det gav mening, for eksempel i forhold til opgavefordeling og -prioritering samt stand-up møder for at sikre fremdrift og monitorere status. Projektet blev samtidig styret efter en projektplan i traditionel (vandfalds) forstand.
Resultat
Projektet nåede målet og leverede et fungerende demoprodukt – og samtidig har KK Wind Solutions fået en betragtelig mængde erfaringer, som gør, at fremtidige produktudviklingsprojekter formentlig vil få en anden form. Ved projektets start var der tvivl om, hvorvidt man kunne lykkes med den ambitiøse tidsplan, så resultatet har vakt genklang i organisationen.
Hvad var det, der gjorde forskellen fra ’normale’ produktudviklingsprojekter, der typisk tager meget længere tid? Projektets succes har givet anledning til overvejelser på flere niveauer i organisationen og danner nu grundlag for tilpasninger i projektmodellen og et større fokus på, at forskellige projekttyper og omstændigheder kan åbne for, at det enkelte projekt følger en skræddersyet model.
kaastrup|andersen stod for projektledelsen af det accelererede produktudviklingsprojekt.
Skal der også skub i din produktudvikling? Lad os komme med et bud på, hvordan kaastrup|andersen er i stand til at hjælpe dig til hurtig og effektiv produktudvikling, så du ikke sakker bagud i et omskifteligt marked. Kontakt Thomas Tengstedt på 5093 7243 eller tte@kaastrupandersen.dk og få en snak om, hvordan vi sammen styrker din forretning og hjælper dig til fremtidig vækst.
Læs om, hvordan vi med en OSOS-løsning skabte fremdrift i produktudviklingen hos MHI Vestas Offshore Wind. Du kan også tage et kig på nogle af vores overvejelser om hybrid projektledelse.