Brug dine data fornuftigt
Virksomheder og organisationer har flere data end nogensinde til rådighed. Vi kan kapitalisere på dem, hvis vi forstår at udnytte dem rigtigt – og det kan vi kun, hvis vi har et solidt og velgennemtænkt fundament.
kaastrup|andersen deltog med flere projektlere i et stort business intelligenceprogram med 80 projekter, fordelt over hele virksomhedens værdikæde. Det overordnede mål var at skabe det rette fundament og platform for fremtidig BI rapportering. Dertil kom udvikling og implementering af over 600 nye BI rapporter samt en lang række tiltag, der fremover skulle støtte brugerne i processerne omkring rapportering. Arbejdet strakte sig over 5 år, fra indledende behovsafdækning til daglig drift i alle områder.
Udfordring
De fleste virksomheder ligger inde med store mængder data, som vokser og vokser. Det er både data om produkter, kunder, leverandører og medarbejdere – og data er guld værd! Velfungerende Business Intelligence (BI) rapportering kræver dog, at man har styr på sine datastrukturer, definitioner og brugsmønstre.
Når en virksomhed gennem en længere årrække har brugt BI aktivt, er der ofte opstået lokale processer, hvor der trækkes på alternative datakilder og hvor centrale data opfattes og tolkes forskelligt. Hvis virksomheden skal opnå fuld værdi af de lagrede data på tværs af afdelinger og funktioner, så kræver det transparens i styringen og enighed om begreber og definitioner på tværs af hele organisationen.
I et konkret eksempel stod en internationalt orienteret virksomhed i en situation, hvor deres it system, BI rapportering og processer ikke levede op til de stadigt voksende krav fra forretningen om bedre udnyttelse af data.
Løsningen var at etablere et program med en lang række projekter. Programmets helt overordnede mål var at skabe det rette fundament og platform for fremtidig BI rapportering. Dertil kom udvikling og implementering af over 600 nye BI rapporter samt en lang række tiltag, der fremover skulle støtte brugerne i processerne omkring rapportering.
Løsning
Programmets 80 projekter berørte alle områder i virksomhedens værdikæde. Arbejdet strakte sig over 5 år, fra indledende behovsafdækning til daglig drift i alle områder. Programmet måtte indse, at de nødvendige opgaver i forhold til dokumentation og afstemning af definitioner på nøglebegreber var større end forventet.
Efterhånden som opgavens størrelse blev afdækket, blev dens vigtighed mere og mere synlig: Hvis enigheden om definitioner og ejerskab af nøglebegreber ikke var på plads, ville rapporterne ikke kunne benyttes effektivt på tværs af afdelinger og brugergrupper.