Introduktion til agil projektledelse

Virksomheder bliver i dag mødt af næsten nådesløse krav til omstillingsparathed

Projektledelse under forandring

Mange virksomheder bliver i dag mødt af næsten nådesløse krav til omstillingsparathed på grund af konstante ændrede behov hos kunderne. Oven i det er den teknologiske udvikling ofte ved at overhale virksomhederne indenom. Det kræver en konstant håndtering af ændringer i markedsvilkårene for virksomhederne.

Det betyder også, at projektledelse er under forandring. Agil projektledelse vinder mere og mere indpas ud fra en betragtning om, at projekter ikke er statiske og at man undervejs får ny læring, som bør udnyttes i projektet hurtigst muligt. Lidt kækt omskrevet er agil projektledelse blevet løsningen på de svagheder, den planstyrede projektledelse har døjet med i årtier.

Den agile verden består af mange filosofier og metoder, som over tid er omsat til praktiske værktøjer og rammer (for eksempel Scrum, Kanban, SAFe, PRINCE2 Agile), som hver især præsenterer deres bud på styring af forskellige dele af den agile proces. De mange elementer i den agile verden gør, at man hurtigt kan miste overblikket i forhold til, hvad der kan være gavnligt for ens virksomhed.

Baggrunden for, at mange vælger at gå den agile vej kan oftest opsummeres i 3 nedenstående årsager. Virksomheder ønsker at:

Hvorfor vælger vi agilitet

Kilde: www.manifesto.co.uk

I flere af de agile frameworks taler man om, at projektleder rollen ikke eksisterer, og i stedet er der tale om mere selvstyrende grupper. Man kunne derfor udfordre vores overskrift ’Introduktion til agil projektledelse’. Vores tese er imidlertid, at behovet for projektledelse ikke forsvinder i et agilt setup. Rollerne hedder i stedet noget andet og indholdet er ligeledes også anderledes. Læs for eksempel artiklen 'Hvor er projektlederen i et agilt setup?'. 

Agile metoder – den korte version

En agil metode som Scrum har en mere inkrementel og iterativ tilgang end de plandrevne og sekventielle metoder, som vi traditionelt har arbejdet efter. I stedet for intensiv planlægning og design på forkant, så tillader de agile metoder løbende ændringer af krav til produktet. De teams, der arbejder på projektet indeholder både planlæggere, designere, udviklere og testere, som arbejder på iterationer af et produkt gennem ’låste’ tidsperioder (i Scrum kaldet ’Sprints’).

Arbejdet er organiseret omkring en Backlog, der indeholder en prioriteret opgaveliste fra forretningen. Teams’ene er selvorganiserede og omfatter også repræsentanter fra forretningen (for eksempel i Scrum rollen Product Owner). Fokus er på effektiv face-to-face kommunikation og korte feedback loops. Målet for hver iteration er at producere et fungerende produkt, som kan anvendes af interessenterne. Feedback kan dermed indarbejdes i næste og kommende iterationer. 

Vil du have et samlet overblik over agil projektledelse? Vi har samlet viden og inspiration i hæftet Agilitet og projektledelse, som du kan hente her.

Vil du vide mere?

Lars Glowienka

CSO
+45 70 27 77 19
Kontakt mig