Sådan høster du fordelene ved smart manufacturing
Vi står midt i en revolution inden for smart manufacturing. Virksomheder bevæger sig væk fra traditionelle hierarkiske systemer og ind i en verden, hvor alt er forbundet og kommunikerer frit. Denne udvikling drives af Internet of Things (IoT) og de industrielle udgaver, kendt som Industri 4.0 og 5.0.
Forestil dig en smartere produktion
Tænk, hvis du kunne samle data fra alle dine maskiner og systemer i én platform og opnå dybere indsigt i din produktion. Med smart manufacturing får du fuld transparens fra planlægning og produktion til automatisering, robotteknologi, dataopsamling, performance-måling, sporing af produktdata, operatørinteraktioner, massebalance, emballering, logistik og meget mere. Kunstig intelligens (AI) kan frigøres til at analysere dine data, hvilket giver nye muligheder for optimering af processer.
Hvad skal der til for at komme i gang?
Nøglen til succes ligger i at bryde med vanetænkning og strukturere din virksomheds data i et Unified Namespace (UNS). Dette koncept samler data fra forskellige systemer og maskiner i én delt platform, så de kan forstås i deres rette kontekst. Når dine data er koblet sammen på denne måde, kan du træffe bedre beslutninger i realtid og udnytte det fulde potentiale af din produktionsdata.
Skal jeg udskifte alle mine systemer?
Nej, det handler ikke om at udskifte alt eksisterende teknologi. Det afgørende er evnen til at integrere og sammenkoble dine datakilder, så du kan præsentere værdifuld information fra de systemer, du allerede har. I det følgende gennemgår vi, hvordan du kan realisere værdien af smart manufacturing gennem en strategisk tilgang til data og teknologi.
Vejen til en smart manufacturing: Processen, du skal igennem
I dette afsnit tager vi dig igennem de fire områder, som processen består af: Foranalyse, identificering af krav og behov, prioritering og køreplan, implementering.
Lav foranalysen
Før du vælger, hvilke systemer og avancerede teknologier, du skal investere i, er det vigtigt at gennemføre en grundig og strategisk evaluering af dine behov og dit smart manufacturing-landskab.
1. Identificér din virksomheds behov og mål
Første skridt er at definere, hvad formålet med at implementere smart manufacturing er. Ønsker din virksomhed at forbedre produktiviteten, reducere omkostninger, forbedre produktkvaliteten, øge fleksibiliteten eller alt sammen? Forståelse af de specifikke behov og mål vil hjælpe med at styre valget af teknologier og systemer, så de passer til din virksomheds langsigtede strategi.
2. Skab transparens i processer
Det er vigtigt ikke at drukne i teknologi, men hele tiden have virksomhedens processer for øje. Ved at skabe klarhed over produktionsproces og automatiseringsgrad, styrkes kommunikationen mellem alle deltagere i forhold til den forandring, som skal løse behovene.
”Det er vores erfaring, at et visuelt overblik over processer præsenteret på lægmandsniveau, skaber en god ramme for kommunikationen i projektet, som er afgørende for fælles forståelse af udfordringer og deres løsning på tværs af organisationen”.
Uffe Rasmussen, Senior Project Manager, kaastrup|andersen. |
3. Skab overblik over nuværende systemer og leverandører
IT-landskabet bliver mere og mere komplekst og leveres ofte af mange leverandører. Det er nødvendigt at kende sin arkitektur, og hvilke processer den understøtter, hvilke systemer der står for udskiftning, og hvilke der kan arbejdes videre med.
”Forretningen bliver mere og mere afhængig af viden om IT, og vores erfaring er at for at lykkes med at få data til at blive til informationer, kræver det et tæt samarbejde med IT-afdelingen”. Uffe Rasmussen, Senior Project Manager, kaastrup|andersen. |
Definér smart manufacturing for din virksomhed
Den foranalyse du har lavet danner grundlaget for dine første smart manufacturing-tiltag. Du skal definere, hvor smart fabrikken skal være og perspektivet for integration. Du kommer til at sætte krav til leverandører i de efterfølgende projekter i det perspektiv. Men hvilke overvejelser bør du have for øje? Det bliver du klogere på i dette afsnit.
Definér dine krav til smart manufacturing på tværs af leverandører
Der er ikke én leverandør, der kan levere din løsning. Derfor er det vigtigt, at du sætter rammen og dine krav til det tværgående setup, arkitektur og standardisering. Nedenstående er vigtige overvejelser:
1. Integrationsmuligheder og kompatibilitet
For at sikre succes med smart manufacturing er det afgørende, at alle systemer og teknologier kan arbejde sammen på tværs af organisationen. Dette kræver teknisk integration af forskellige systemer som IoT-enheder, automatiserede systemer, ERP-systemer og andet produktionsudstyr. Det er vigtigt at vælge løsninger, der nemt kan integreres med eksisterende teknologi for at undgå datasiloer og ineffektivitet. Desuden skal virksomheden sikre interoperabilitet mellem forskellige platforme og leverandører, så alle systemer kan kommunikere effektivt og fungere i harmoni.
2. Dataindsamling og analyse
En af de største fordele ved smart manufacturing er evnen til at indsamle og analysere data i realtid for at optimere produktionen. Dette kræver et robust system til dataindsamling, lagring og analyse, der kan generere meningsfulde indsigter. Når du vælger teknologier, bør du sikre, at de kan behandle data på en måde, der understøtter bedre beslutningstagning. Overvej også, hvordan data skal visualiseres, og hvilke analytiske værktøjer der er nødvendige for at få mest muligt ud af de store datamængder, som smart factories skaber.
3. Cybersikkerhed
Sammen med store datamængder følger øgede krav til cybersikkerhed. For at beskytte følsomme produktionsdata mod cyberangreb er det afgørende at vælge systemer med stærke sikkerhedsprotokoller, såsom datakryptering, adgangskontrol og løbende overvågning i realtid. Disse funktioner hjælper med at forebygge og hurtigt reagere på sikkerhedstrusler, hvilket er nødvendigt for at sikre en sikker drift i et smart manufacturing-miljø.
4. Support og service
Slutteligt skal din virksomhed overveje den support og service, der tilbydes af leverandørerne af de systemer og teknologier, du investerer i. Teknologier kan kræve vedligeholdelse og opdateringer, og det er afgørende at vælge leverandører, der tilbyder pålidelig support og hurtig respons ved tekniske problemer.
”At definere krav til smart manufacturing er en disciplin i sig selv og et vigtigt udgangspunkt for alle efterfølgende projekter”.
Uffe Rasmussen, Senior Project Manager, kaastrup|andersen. |
Udarbejd din køreplan
Foranalysen identificerede behovene, og du har defineret dine krav til smart manufacturing. Du kan derfor nu lave en overordnet prioritering og køreplan - gerne med en horisont på 2-3 år.
Hvilke systemer skal være på plads for at matche dine vigtigste behov?
Planen indeholder investeringer både i de systemer, der forudsættes at være på plads, samt investeringer i de forretningsmæssige tiltag, der dækkes ind. Du behøver ikke vide eller beskrive alt i detaljer, men planen samler prioriteter i forhold til forretning og teknik.
”Vi ser virksomheder, der med succes hænger køreplanen op på en væg og inviterer medarbejdere til at følge processen”.
Uffe Rasmussen, Senior Project Manager, kaastrup|andersen. |
Opstart implementering
Når først du har et overblik over, hvor du vil hen med din smart manufacturing-understøttede produktion, så er du godt kørende. Nu kan projekter realiseres trin for trin i de værdiskabende aktiviteter, du definerede i din køreplan. Du skal udarbejde forretningskrav for hvert projekt – uanset om du har et agilt- eller et vandfaldsprojekt-setup – er det vigtigt at definere dine succeskriterier.
Gradvis implementering
I stedet for at implementere alle nye systemer og teknologier på én gang, kan det være fordelagtigt at indføre smart manufacturing gradvist. Dette mindsker risikoen for større afbrydelser i produktionen og gør det muligt at identificere og løse eventuelle problemer undervejs. En faseinddelt tilgang giver også medarbejderne mulighed for at vænne sig til de nye processer.
"Det er fint at bygge sin smart manufacturing-fabrik trin for trin gennem projekter, men man skal have gjort sig tanker om helheden og målet overordnet set”.
Uffe Rasmussen, Senior Project Manager, kaastrup|andersen. |
Medarbejderinvolvering og oplæring
For at sikre en succesfuld implementering skal medarbejderne være aktivt involveret i processen. Dette omfatter både træning i brugen af nye teknologier og ændringer i arbejdsgange. Tidlig og effektiv kommunikation med medarbejderne er essentiel for at sikre, at de forstår de nye systemer og føler sig trygge ved at bruge dem.
Forandringsledelse
Smart manufacturing-implementering medfører ofte en betydelig ændring i virksomhedens daglige drift. Det er vigtigt at have en ændringsledelsesstrategi, der tager højde for medarbejdernes bekymringer og sikrer, at de efter overgangen til de nye systemer forstår deres nye rolle, så de forbliver medarbejdere og ikke modarbejdere. Ændringsledelse inkluderer også at sikre, at ledelsen støtter implementeringen og går forrest som rollemodeller.
Test og kvalitetskontrol
Før de nye systemer tages fuldt i brug, skal de gennemgå omfattende test for at sikre, at de fungerer korrekt. Dette omfatter både test af systemernes funktionalitet, og hvordan de påvirker den overordnede produktionskvalitet. Ved at identificere fejl tidligt kan du undgå store omkostninger og forsinkelser senere.
Overvågning og løbende optimering
Implementeringen af smart manufacturing er ikke en afsluttet proces, men kræver løbende overvågning og optimering. Ved at bruge realtidsdata kan du kontinuerligt overvåge effektiviteten af dine systemer og justere processer for at sikre, at du opnår maksimalt udbytte af din investering. Feedback-loops kan hjælpe med at justere både teknologi og arbejdsprocesser.
Leverandørsamarbejde og support
Sørg for, at der er et godt samarbejde med de leverandører, der leverer teknologierne og systemerne til din smart manufacturing-løsning. Leverandørerne skal tilbyde support og vedligeholdelse, både under implementeringen og efterfølgende. Dette sikrer, at tekniske problemer hurtigt kan løses, og at systemerne forbliver opdaterede.
”Vi har succes med at være kundens forlængede arm til valg og styring af leverandører til fordel for både virksomheden og leverandøren”.
Uffe Rasmussen, Senior Project Manager, kaastrup|andersen. |
Skal vi hjælpe dig videre?
kaastrup|andersens projektledere har mere end 20 års erfaring i produktionsbranchen. Vores projektledere er specialiserede i at levere projekter til tiden og inden for budgettet. Deres erfaring med komplekse produktionsprojekter gør dem i stand til at koordinere flere leverandører, håndtere ressourceallokering og sikre, at alle faser af smart manufacturing-overgangen forløber gnidningsfrit.
Vi leder processen, så du får:
- Grundig planlægning og tids- og projektstyring
- Effektiv implementering af smart manufacturing-løsninger
- Den nødvendige forandringsledelse og forankring i organisationen
Din investering i erfarne projektledere i implementeringen af smart manufacturing giver dig afkast i form af øget effektivitet, reduceret risiko og en skræddersyet løsning, der kan vokse med din virksomhed.
Kontakt Thomas Tengstedt for en uforpligtende snak på +45 70 27 77 19 eller tte@kaastrupandersen.dk.