Optimering og etablering af en SMT-linje i produktionen 

SMT-linjen kræver både fejlidiagnostisering of optimering.

En større, dansk produktionsvirksomhed har en problemfyldt SMT-linje, der kræver både fejldiagnosticering og optimering. kaastrup|andersen bliver involveret for at sikre, at linjen igen kommer til at fungere som forventet, og for samtidig at specificere og implementere en helt ny SMT-linje.

Denne case beskriver, hvordan kaastrup|andersens seniorkonsulent løser udfordringen og med hvilket resultat.


Udfordringen

Produktionsvirksomheden oplever problemer med en eksisterende SMT-linje, der ikke fungerer som påkrævet. kaastrup|andersen indsætter en seniorkonsulent med viden og erfaring inden for området til at diagnosticere og løse problemerne, samt for at specificere og placere en helt ny SMT-linje i de eksisterende bygninger. Målet er både at sikre, at den nuværende linje leverer, som den skal, og at den nye linje integreres problemfrit i produktionen.

 

Vil du vide mere?

Thomas Tengstedt

Sales Manager
+45 70 27 77 19
Kontakt mig

"SMT-linjer består af enheder fra forskellige producenter, hvorfor snitfladespecifikation og aftalegrundlag er altafgørende. Dette projekts succes skyldes vores evne til at udarbejde en detaljeret specifikation, der sikrer, at de rette enheder leveres til tiden og problemfrit kan integreres med hinanden."

Hans A. Pedersen
Senior Consultant, kaastrup|andersen A/S

Løsningen

kaastrup|andersen gennemfører en struktureret fejldiagnosticering af den eksisterende SMT-linje. Gennem minutiøs overvågning og benchmarking hos andre elektronikproducenter bliver der opstillet en række hypoteser, som kan afprøves for at identificere fejlårsagerne. Efter fejlfinding og udskiftning af en defekt komponent begynder linjen at fungere som forventet og uden uplanlagte driftsstop. 

På baggrund af disse erfaringer specificerer kaastrup|andersen den nye SMT-linje, der består af 16 enheder fra fire forskellige producenter. En detaljeret kravspecifikation bliver udarbejdet for hver enhed, baseret på virksomhedens:  

  • Produktionsstrategi
  • Benchmarkresultater
  • Tidligere erfaringer  

Derudover omfatter specifikationen krav til, hvordan de individuelle maskiner skal integreres i en samlet produktionslinje, der kan CE-godkendes. Dette inkluderer: 

  • Overordnet linjestyring
  • Sikkerhedskredsløb
  • Nødstop og andre sikkerhedsanordninger 

Resultatet

kaastrup|andersen medvirker i indkøbsprocessen med de fire leverandører, hvilket sikrer, at det godkendte budget bliver overholdt. I tæt samarbejde med produktionsplanlægningen bliver fjernelse af den gamle linje og installation af den nye SMT-linje koordineret, så den nødvendige produktionskapacitet opretholdes gennem hele processen. Dette sikrer en problemfri overgang til den nye teknologi og optimerer produktionen.

Vil du vide mere?

Thomas Tengstedt

Sales Manager
+45 70 27 77 19
Kontakt mig